søndag den 2. november 2014

Opskrift: Grillkylling på rotesserie

Grillkylling skal der til med jævne mellemrum, her med pommesfrites, agurkesalat og remoulade med lidt chilipasta. En tallerken der gør spisning til ren nydelse.

Ingredienser:
Kylling
30 gram smør
1 et-fed hvidløg
Rosmarin
Citron timian
1 tsk groft salt
1 knsp groft peber 

Rosmarin, citron timian, salt og peber kommes i en morter.

Det bankes godt sammen.

Smør og presset hvidløg tilsættes.

Det bliver så blandet til en god kryddersmør.

Smør kyllingen godt ind i kryddersmør, resten smøres indvendigt og ligges ellers bare inde i kyllingen som lukkes med kødnåle.

Så er kyllingen ellers klar til at komme på rotisseriet i den varme grill.

Kyllingen skal have cirka 2 timer, termometret på grillen viser for mig ~170 grader. Den er cirka klar når lårene er ved at falde af, det kan være en god ide at have en rist til eventuelt at gribe disse lår, såfremt de falder af. Jeg har været ude for det før, men åbenbart glemt risten denne gang.

Den færdige kylling, lækkert ser det ud.

Jeg deler kyllingen op i overlår, underlår, ydervinge og vinge med brystkød, samt brysterne som jeg skære i skiver.

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar