mandag den 17. november 2014

Opskrift: Paprika-kylling med bacon i tomatflødesovs

En lækker cremet og fyldig aftensmad, kan serveres med salat, brød eller hvad man lige ønsker. Ris kan sagtens erstattes med kartoffelmos, pasta eller hvad man har lyst til. Retten er rimeligt hurtig at lave, laver man for meget er det bare at fryse resten ned, til en af de dage hvor det skal gå lidt hurtigere.

Ingredienser:
333 gram kyllinginderfilet
140 gram baconstrimler
1 dåse hakkede tomater
3 dl piskefløde
Majsstivelse
1 løg
Persille
2-3 tsk paprika
½ tsk groft salt
1 knsp groft peber
Eventuelt ris som tilbehør

Løget hakkes, ikke for fint.

Persillen hakkes groft.

Skær kyllingkødet i mindre stykker, 3-4 stykker per inderfilet.

Steg bacon og tag af.

Steg løg på svag varme til de er bløde, de tages af og ligges sammen med bacon.

På dette tidspunkt burde det passe ganske fint med at sætte ris over, antaget at ris skal koges 10 minutter og hvile 12, det afhænger af anvisningen på risene.

Steg kyllingkødet med paprika.

Tilsæt tomater og kog i et par minutter.

Risene er kogte og skal hvile.

Tilsæt bacon og løg, hæld fløden i gryderetten og rør rundt.

Når det kommer i kog, kan det jævnes til ønsket konsistens med Maizena majsstivelse. Efter det hele har simret en små 5-10 minutter smages det til.

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar