Opskrift: Soya-Fettuccine og Soya-kødsovs
Velsmagende kødfrit måltid, med bid og smag som kød. Ganske effektivt til de kødfrie dage man har, her er der drysset lidt parmesan over. Tilbehør er salat og syltet chili.
Ingredienser:
200 gram Soya Fettuccini
125 gram Soy4You, mørk
9 dl vand
1 dåse hakket tomater
70 gram tomatpure
20 gram stegemargarine (ikke på billedet)
2 grøntsags bouillonterninger
5 spsk mel
1 Løg (ikke på billedet)
1 et-fed hvidløg
2 tsk groft salt
½ tsk groft peber
1/4 tsk paprika
1 Starfish
Løget hakkes.
Hvidløg og chili hakkes fint sammen.
Løget svitses i smørret.
Mel, paprika, salt og peber kommes i gryden.
Det røres rundt til at melet er fuldt fordelt.
Herefter kommer vandet i, lidt efter lidt og det røres op, ligesom med opbagt sovs. Der røres kraftigt for at melet ikke klumper, men jævner sovsen.
Hakket tomat, tomatpure, bouillonterninger og chili-hvidløg tilsættes.
Efter at det har været oppe og koge, så tilsættes Soy4You granulat og vandet til Fettuccini sættes over.
Fettuccini kommes i det kogende vand, tilsat salt og koges efter anvisningen (6-8 minutter). Husk at røre i kødsovsen.
Når Fettuccini'en er færdig, så hældes vandet fra, ligesom ved normal pasta.
Det passer så med at kødsovsen er færdig. Husk altid at smage til. Eventuelle rester fryser ned som jeg plejer. Rester af Fettuccini'en kan sagtens steges som normal pasta, dog forbliver den blød og bliver ikke sprød, men smagen er helt i top.
Velbekomme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar