tirsdag den 4. november 2014

Opskrift: Foccacia med tomat og basilikum

Et super dejligt brød, opskriften kommer fra Superbrugsen, nogle gange betaler det sig at bevæge sig langsomt og se på alting. Måske en dag jeg laver en variant med persille, svampe og chili. Brødet har lang hævetid, det kan betale sig at lave dejen dagen før.

Ingredienser:
30 g gær
6 dl vand
1 spsk salt (Er man ikke så meget til salt smag, så brug mindre)
700 g hvedemel
500 g små tomater på stilk, disse fra drivhuset.
Mange basilikum blade.
2 spsk olivenolie.
Maldon sea salt
Groft sort peber

1. Rør gæren ud i vandet i en stor skål med salt.

2. Hæld mel i skålen lidt ad gangen og rør/ælt det rigtig godt sammen i 5 minutter, efter at alt melet er i.

3. Lad dejen hæve mindst i 6 timer på køl.

3. Tag bagepapir i en bradepande og smør den godt ind med 2 spsk olivenolie, det er OK at det flyder rundt i bunden. Herefter hældes dejen i.

4. Pres basilikum og tomater ned i dejen, drys med Maldon salt og groft peber. Bare for billede-effekten tomaterne med stilke og det hele.

5. Lad dejen hæve i 30 minutter til cirka dobbelt størrelse.

6. Bag focacciaen i forvarmet ovn på 220° i 15 minutter og bag færdig på 185° i cirka 20 minutter, eller til den virker færdig. Tag brødet ud af bradepanden og lad det køle ned på en bagerist.

Personligt foretrækker jeg brødet lunt, det er ekstremt luftigt og saftigt, meget lækkert brød.

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar