torsdag den 18. december 2014

Opskrift: Langtidsbraiseret lammeskank med kartofler, grønt og brun sovs.

Mad du vil elske at servere til gæster, er mad der faktisk passer sig selv og bare pludseligt er færdigt. Her ekstrem mør lam som det bør være.

Ingredienser:
Lammeskank
1 Porre
3 Løg
250 gram champignon
200 gram gulerødder
1 kg kartofler
Olivenolie
Timian
Rosmarin
1 et-fed hvidløg
3 spsk mel
25 gram smør
1 dl fløde

Champignon klargøres og skæres i store kvarte/halve, kartofler skrælles, løg skæres i både, hvidløg i tynde skiver, porren skæres i skiver, toppen af porren også med, gulerødder i lidt tykke skivere. Rosmarin og timian vaskes.

Lammeskanken afpudses, eller ridses.

I stegesoen steges lammeskank og champignon i olivenolie.

Lammeskanken skal brunes på alle sider.

Løgbåde ligges i rundt om lammeskanken, sammen med hvidløg, der toppes med rosmarin og timian.

Porre og gulerødder kommes herefter ovenpå.

Til sidst kartofler.

Der ligges låg på og det sikres at stegesoen er lukket tæt, den kommer nu i ovnen på 175 grader i 3 timer. Nu er der god tid til at rydde op i køkkenet og gøre klar til gæster.

Efter 3 timer tages stegesoen ud af ovnen.

Væden sies fra.

Brug smør og mel til at lave en melbolle i en gryde. Smelt smøren og kom melen i, varmen skal være høj og der skal konstant piskes.

Væden fra stegesoen kommes i lidt ad gangen, og der piskes kraftigt.

Når sovsen er meget tyk, tilsættes slutteligt fløden og kulør.

Det eneste man skulle lave til sidst var sovsen, her er så kartoflerne, lammeskanken og det grønne for sig, med lækker sovs til.

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar