Opskrift: Rejsemad - Åben "kebab"
På ferie i Tyrkiet, vi skulle have lidt frokost og havde ikke lyst til at finde et sted at spise. Derimod fandt vi et supermarked og fik købt lidt kød der. Ideen til maden var at lave en slags åben "kebab". Kebab er Persisk ord for grillet kød, derfor gåseøjne, da vi ingen grill havde.
Jeg finder det ekstremt lækkert at gå på Bazar. Alle de spændende frugter, grønt, kød og så videre, samt bare det at se på menneskerne. Denne Bazar blev flittigt brugt af Tyrkerne selv, samt os, til at handle grønt.
Ingredienser:
700 Gram kyllingbryst (mere end rigeligt)
2*75 gram krydret oksekøds pølser
Brød
Agurk
Tomater
Fedtstof
Kylling-krydderiblanding (lavet af en Tyrker på Bazar)
Oregano
Paprika
Salt
Peber
Tomaterne snittes med et lille kryds i enden, kommes i kogende vand. De koger en små 20-30 sekunder og derefter direkte i koldt vand. Skindet tages herefter af tomaterne.
Kyllingbrysterne krydres godt og steges i rigeligt fedtstof.
Skær de stegte kyllingbryster i så tynde skiver som muligt.
Skær pølsen i tynde, lidt aflange, skiver. Chorizo er min foretrukne til dette, men Spansk.
Pølsestykkerne steges på begge sider og efterlader en krydret pande til kyllingstykkerne.
Kyllingskiverne steges nu sprøde på begge sider.
Tomaterne hakkes ud og kommes i en gryde, der tilsættes Oregano og lidt salt.
Det skal kort op og koge.
Herefter er det blot at anrette bordet. Ideen er at tage et stykke brød, komme lidt tomat på, grønt og kød.
Velbekomme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar