torsdag den 23. oktober 2014

Opbevaring: Agurkesalat

Agurkesalat er lækkert, og når man har et drivhus der producere mere end man kan spise med det samme så er det jo bare at komme igang med at sylte.

Ingredienser:
Agurker
4 dl lagereddike
1 dl vand
1½ dl sukker
1½ tsk salt
20 – 30 peberkorn, måske blandet sort/hvid
Atamon

Agurkerne skæres i skiver, skæres der skråt fås større agurkeskiver.

Lagereddike, vand, sukker, salt og peberkorn kommes i en gryde og bringes i kog.

Når lagen koger, slukkes der og tilsættes atamon efter anvisning.

Agurkerne kommes i glas, jeg tager gerne et par agurkeskiver og så et par peberkorn fra lagen, lag efter lag. Til sidste kommes lagen i, der trykkes, låget lukkes og ryster lidt så luften kommer til toppen, herefter tilsættes lage helt op og der lukkes. De fyldte glas kommer jeg direkte på køl og lader stå et par uger.

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar