torsdag den 16. oktober 2014

Opskrift: Spejlæg med cremet, flydende blomme

Selv de mest simple og enkle ting skal nydes fuldt ud. Denne form for spejlæg har fulgt mig siden 1980'erne, smagen er lækker, krydret og mætter. Det er unødvendigt at vende spejlæg og de er ikke altid lige lækre når de er "slimet" ovenpå af æggehviden, her er måske løsningen.

Ingredienser:
1 æg
Stegemargarine
Karry
Groft Salt
Groft peber
Rugbrød
Smør
Eventuelt hakket purløg

Der bruges kun en lille klat smør og på mellem/lavt blus.

Meget lidt karry kommes på panden, hvis man ikke er til stærk mad, kan dette undlades.

Herefter slås ægget ud på panden og der drysses salt og peber på.

Når ægget ser nogenlunde fin ud i æggehviden ude i kanterne, men der stadig er gennemsigtig hvide omkring blommen, så lægges et stykke staniol over panden og der tælles til 30.

Herefter er ægget klart, al hviden er enten stegt eller kogt, men blommen er fuldstændig blød, cremet og flydende.

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar