torsdag den 28. august 2014

Opskrift: Chili Con Carne

Igen står frokosten på Chili Con Carne.
Dette er en meget simpel, Chili Con Carne, Cowboyder opskrift. Hurtig, lækker og mættende.

Betragt den som en grundopskrift.

Ingredienser:
En lille klat smør
Chili efter behov (her brugt Bih Jolokia Improved Strain II)
Et hakket "1-feds hvidløg", eller 2 fede
Et groft hakket løg
En dåse kidneybønner, eller lignende (400 gram)
50 gram hakket oksekød (Jeg har altid mange poser i fryseren med den mængde)
En smule salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Blus på lav varme, smør på panden, efterfulgt af det hakkede løg. Det skal bare have til løget bliver blankt.

2. Kødet og det hakkede hvidløg kommes på panden, lidt salt og peber drysses over.

3. Chilien hakkes fint.
  
4. Chilien drysses ud over.

5. Til sidst tilsættes bønner og der røres rundt. Mens det så står og simre kan bordet dækkes.

Velbekomme.

Har man ris, pasta, eller kartofler fra dagen før, kan disse kommes med på panden. Agurker, tomater eller andet kan også med fordel hakkes og komme på. Fantasien sætter grænserne, her har jeg dog holdt mig til det mest simple jeg kunne.

Nydelsen af det simple er uovertræffeligt.

I dette tilfælde har jeg taget min dejlige Chili Pasta med som supplement, samt et glas mælk og lidt Creme Fraiche.

Chili Pastaen kan bruges som supplement hvis det behøves, denne gang var det ganske unødvendigt, men et billede skulle der til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar