lørdag den 14. februar 2015

Opskrift: Æg i baconkurv

Dejligt at kombinere to vidunderlige ingredienser i én sammensat spise. Smagen er helt i top og et hit i vores familie, der kan krydres med andet end oregano, eventuelt måske lidt paprika. Her er det serveret til brunch, men kan vel sagtens gå an til aftensmad.

Ingredienser:
(for 2 kurve)
2 æg
2 knsp salt
2 knsp oregano
10 gram emmentaler ost
8 stykker bacon

Først tages eventuelt et glas og noget staniol, dette til at forme selve skålen.

Stanilon gerne i to lag kommes omkring glasset og presses godt sammen, herefter bacon i kryds og efterfølgende to stykker rundt om.

Slut af med et lag staniol der pressses godt sammen rundt om bacon.

Når "skålene" er klar, så stilles de med bunden ned ind i en forvarmet ovn på 250 grader i 25 minutter.

Efter endt tid tages de ud og midten kan bare foldes sammen. Pas på eventuelt bacon der måske hænger lidt ved, det er højst sandsynligt ikke aktuelt.

Herefter kan bacon-skålen tages op og stilles klar på bagepapir. Skal bacon skålene opbevares i køleskab til senere brug, så tages det yderste istedet af og de stilles så med bunden op på formen i køleskabet. De kan sagtens opbevares et par dage på den måde inden de skal bruges. 

Bacon skålene er nu klar til æggemassen, ovnen sættes ned på 230 grader.

Æggeblomme og hvide skilles fra hinanden, tag gerne æggeblommer i to små "beholdere". Jeg kom til at lave hul i den som jeg har brugt til "hoved"-billedet, da de var for tæt på hinanden. Så adskillelse er bedst.

Salt og oregano (eventuelt anden krydderi) kommes i æggehviden.

Der piskes på fulde drøn, indtil den er stiv som flødeskum.

Færdigt resultat, bare vend skålen på hovedet, det skal hænge fast, eller skal der piskes igen.

Osten rives meget fint.

Vend osten forsigtigt i hvidemassen.

Så er hvidemassen klar.

Fyld skålene op med hvidemassen og form et hul til blommen, nu skal skålene med hvidemassen i ovnen på 230 grader i 3 minutter.

Efter 3 minutter tages skålene ud og blommerne kommes i, vær meget forsigtig og hold blommerne adskildt, her ses tydeligt at blommen i den til højre er i stykker. Skålene skal nu i ovnen i yderligere 4 minutter på 230 grader.

Efter 4 minutter så er de klar til servering, de tages op med palet og kommes direkte på tallerken, den til højre er desværre med hul, så den fik jeg.. Foruden det er blommen lækker og smilende.

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar