onsdag den 22. oktober 2014

Opskrift: Lammekrone i ovn

En af måderne at få dejlig, smagfuld og mør lammekrone på. Her serveret med pommes rösti og salat til.

Ingredienser:
Lammekrone
Timian
Rosmarin
1 et-fed hvidløg
1 spsk Olivenolie
1 tsk groft salt
1 knsp groft peber

Der trækkes lidt blade af rosmarinkvistene og ligges sammen med bladene fra timian, hvidløget presses ud over.

Det hakkes groft.

Der tilsættes olivenolie, salt og peber, så er marinaden klar.

Lammekronen afpudses, det fedt der sidder på ydersiden er ikke det sunde, gode fedt, og kan for nogle have lidt for meget "lam-smag" i sig.

Lammekødet får en del af marinaden på "indersiden".

Så ligges lammekødet i et olivenolie smurt fad med "ydersiden" opad, nu kommes der marinade herpå og rosmarin kvistene trykkes fast. Det kommes i forvarmet ovn på 200 grader.

Efter 20-30 minutter er det færdigt, alt afhængigt af hvor rødt kød man ønsker.

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar