mandag den 8. december 2014

Opskrift: Mandelsmåkager

Lækre mandelsmåkager, chili kan undværes, her i forme som kranier, mere for at symbolisere "advarslen" om at de måske er lidt stærke.

Ingredienser:
2 æg
150 gram sukker
50 gram flydende stegemargarine
200 gram usmuttede mandler
300 gram hvedemel
1 tsk bagepulver
1⁄4 tsk fint salt
1 Trinidad Scorpion Morouga Blend

Chili hakkes meget fint.

Pisk æg, sukker og chili sammen i 5 minutter.

Bland mandler, mel, bagepulver og salt sammen.

Hæld flydende stegemargarine i æggeblandingen og tilsæt melblandingen.

Dejen æltes sammen

Træk film over dejen og lad den stå i køleskabet en times tid.

Dejen kan kommes i forme, som vist.

Formen smøres med fedtstof, eller sprøjtes med  med bagespray som vist her.

Formene fyldes op, til sidst kan man med vand på fingeren sikre at formene er fyldt helt ud, dejen er noget klistret, så våde fingre kan hjælpe. Husk at dejen hæver noget, så lad være med at fylde helt op.

De skal 35 minutter i ovnen på 175 grader, efter det er der småkager til dem der tør.

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar